Rotationsprincip – opgør med levebrødspolitikerne

 Rotationsprincip indføres overfor vores folkevalgte fuldtidspolitikere og ministre.

For at sikre nyt blod, ny indsigt og nye kræfter på tinge foreslår vi indførelse af et rotationsprincip for folkevalgte fuldtidspolitikere på lokalt, regionalt, nationalt såvel som på EU niveau.

Folkevalgte fuldtidspolitikere, herunder ministre, borgmestre, regionsrådsformænd, EU-parlaments- og rådsmedlemmer m.fl.  kan således ikke fremover genopstille efter to 4/5 års valgperioder, førend efter afviklet 4 års “praktikperiode” i det private erhvervsliv eller som offentlig ansat udenfor et politisk embede.

Dette for at sikre at vores demokrati bliver “befolket” med  troværdige,  idealistiske og pragmatiske politikere med erhvervserfaring i stedet for taburetryttere og levebrødspolitikere der vel primært er på tinge for egen vindings skyld.

DAXIT afstemning om udmeldelse af EU

Forslag

Vi ønsker en DAXIT folkeafstemning om hvorvidt danskerne ønsker at blive i EU eller træde ud af EU samarbejdet.

Valget står mellem at stemme for EU og således bibeholde den nuværende centralistiske EU styreform, kontrolleret og styret af erhvervseliten og dens magtfulde lobbyister og ikke mindst styret af magtfulde europæiske levebrødspolitikere……..ELLER…….. at vælge at udtræde af EU samarbejdet for at komme tilbage til Nationalt Selvstyre med et åbent og frit demokrati til gavn for individet, borgerne, samfundet som helhed og naturligvis til gavn for at sikre velfærdet, energien, trivslen og nærheden i vores værdifulde lokalsamfund rundt omkring i det ganske danske land.

Hvad ønsker du ?

Nærdemokrati eller et centralistisk styret EU ?

Lad os stemme om det på åbent demokratisk vis og slut dig således til stillerlisten for dette forslag….så vi en gang for alle kan få danskernes dom over vores medlemsskab og således ikke fortsat lade politikerne subjektive meninger og egne interesser om emnet spille puds med Danmarks fremtid.

Bemærkninger

Et valg mellem EU eller nærdemokrati !

Er et område først overført til EU, så kan vi ikke længere ændre det – uanset hvem vi vælger til Folketinget.

Skal vi for alvor puste liv i vores demokrati og genvinde retten til at bestemme vores egen fremtid, så kræver det en dansk udmeldelse af EU.

EU er i en historisk krise. EU-modstanden vokser i medlemslandene og briterne har meldt sig ud. Alligevel fortsætter EU ufortrødent sin kurs uden tegn på reel selvransagelse med krav om endnu mere magt til EU. Der er ellers nok at tage fat på.

Aldrig har EU-systemet haft mere magt. De seneste år har budt på talrige nye aftaler, som har fjernet suverænitet fra medlemslandene og overført den til det overstatslige EU. Det gælder Lissabon-traktaten fra 2009, som gav øget magt til EU og fjernede landenes vetoret på hele 53 politikområder. Senest har EU-kommissionens formand Jean Claude Juncker foreslået at fjerne vetoretten på endnu flere områder.

Det gælder også Finanspagten og EU’s budgetlove, som betyder en stram sparepolitik, som har kastet millioner af europæere ud i arbejdsløshed og fattigdom. Endeligt gælder det EU-domstolen, som har tilladt social dumping i en række domme.

På mange områder lever de gamle drømme fra EU-tilhængerne om et Europas Forenede Stater stadig….(E.U.SSR og hvordan gik det lige)

Af frygt for befolkningernes modstand siges det ikke så højt længere, men i realiteten styres EU efterhånden som et land, hvor EU-kommissionen har eneret på at stille lovforslag, hvor der er én EU-valuta og ét arbejdsmarked med social dumping, og hvor landenes økonomi styres på samme måder af EU, som regering og Folketing herhjemme styrer kommunerne.

Samtidig fosser suveræniteten fra medlemslandene og ned til EU, og hver eneste gang det sker, så mister vi et lille stykke demokrati herhjemme.

Er et område først overført til EU, så kan vi ikke længere ændre det – uanset hvem vi vælger til Folketinget. I dag påvirkes mindst halvdelen af lovene herhjemme skønsmæssigt fra EU, så den demokratiske indflydelse er efterhånden reduceret kraftigt.

Det er det, vi mener, når vi siger, at vi har et demokrati at vinde ved at melde os ud af EU. Uden for EU har vi nemlig retten til selv at indrette vores samfund. Retten til at værne om velfærden. Retten til at forbyde de sprøjtegifte, som vi ønsker at forbyde, og retten til at sikre ordentlig løn og arbejdsforhold uden social dumping.

Valget står mellem EU eller demokrati.

Kilde: http://daxit.eu/et-valg-mellem-eu-og-demokrati/

Hæv spærregrænsen ved folketingsvalg til 5%

Vi foreslår at spærregrænsen ved Folketingsvalg i Danmark hæves til fem procent, så et indvalgt parti, som minimum skal repræsentere fem procent af alle vælgerne mod før to procent. En sådan stramning vil mindske antallet af situationer, hvor et lille parti præger lovgivningen med særstandpunkter til skade for det store flertal.

Bemærkninger

Demokrati betyder ”flertalsstyre”, men i Danmark har vi mindretalsstyre.

Hvorfor?

Fordi dansk politik i mange år har været domineret af små partier. Højre- og venstrepartierne udgør hos os to lige store blokke. Derfor afgør de små partier, hvem der skal danne regering.

Men hvorfor er det et problem? Er det ikke bare demokratiets vilkår?

Nej, problemet er, at det lille parti får en uforholdsmæssig stærk forhandlingsposition; partiet får for stor magt i forhold til det antal vælgere, partiet repræsenterer. Regeringen kommer til at føre en politik, som ikke er i overensstemmelse med vælgerflertallets opfattelse.

I Danmark er den nedre grænse for partistørrelse, spærregrænsen, fastsat til to procent. Et politisk parti skal altså mindst have 2 procent af de afgivne gyldige stemmer for at komme i Folketinget. Denne lave spærregrænse blev historisk indført for at beskytte mindretal, men problemet i Danmark er, at et lille parti, som netop har to procent af stemmerne, let kan blive udslagsgivende for valg af regering på grund af vore to lige store politiske blokke. Derfor kan det lille parti sælge sig dyrt til én af siderne og sikre sig, at dets egne mærkesager bliver gennemført.

I Sverige ligger spærregrænsen på fire procent (nationalt), i Tyskland på fem procent (nationalt), og i Frankrig ligger spærregrænsen på fem procent af stemmerne i den lokale kreds (for at blive valgt til parlamentet). Lande, vi normalt sammenligner os med, ligger altså på et fem procent-niveau, og jeg foreslår, at vi bevæger os op på dette niveau. Fordi vi i Danmark traditionelt har haft to lige store politiske blokke overfor hinanden, bør spærregrænsen i Danmark hæves til fem procent , så et dominerende parti, i hvert fald som minimum skal repræsentere fem procent af alle vælgerne mod før to procent. En sådan stramning vil mindske antallet af situationer, hvor et lille parti præger lovgivningen med særstandpunkter til skade for det store flertal.

Hvis vi hæver spærregrænsen til fem procent, får vi som meningsmålingerne ser ud idag, 4-5 partier, altså et overskueligt antal partier, og politikerne vil nu få nemmere ved at indføre demokratiske tilstande med flertalsstyre i Danmark.

I værste fald repræsenterer ét dominerende parti nu mindst 5% af vælgerne mod før to procent. Fordi partiet nu skal repræsentere en større del af samfundet, vil det også tage større hensyn til hele samfundsøkonomien og flertallets interesser.

Hvorfor så ikke hæve spærregrænsen til f.eks. 10%?

Fordi særstandpunkter og mindretal også har krav på at blive hørt i et velfungerende demokrati.

Som sagt er Danmark på grund af vore to lige store politiske blokke sårbar over for små partier, der let kan udnytte deres politiske nøgleposition og etablere en form for mindretalsstyre. For at imødekomme dette problem og samtidig bevare en tilfredsstillende mindretalsbeskyttelse bør spærregrænsen hæves fra to procent til fem procent, svarende til niveauet i Sverige og Tyskland.

/Gert Lassen
@FOLKELISTEN.DK

Kildehenvisning.:
https://jyllands-posten.dk/debat/ECE3314824/Kronik-H%C3%A6v-sp%C3%A6rregr%C3%A6nsen-til-fem-procent/